U510 skal hjælpe produktionerne med at printe koder i høj kvalitet på genanvendelig fødevareemballagefilm
Med Dominos nye U510 UV-laser kan fødevarebranchen imødekomme den stigende efterspørgsel og krav til anvendelse af genanvendelig plastemballage i branchen. U510 er en innovativ UV-baseret lasermærkningsløsning, der er ideel til højhastighedslinjer og mærkning af præcise koder på genanvendelig og farverig plast herunder fleksibel fødevareemballagefilm.
Al emballage i EU skal være 100% genanvendelig inden udgangen af 2030
Føde- og drikkevarebranchen oplever i disse år et stigende pres i forhold til at gøre deres emballage mere bæredygtig. I EU er det blandt andet blevet besluttet, at al emballage skal være 100% genanvendeligt inden 2030. Emballage bestående af flere materialetyper blandet sammen– herunder PET og aluminiumfolie-laminater, der typisk anvendes i fødevareapplikationer – vil i henhold til de nye regler ikke længere være tilladte at bruge.
”Laserprintere er en meget populær løsning for mange føde- og drikkevareproducenter, der ønsker at mærke pålidelige og skarpe, maskinlæsbare QR-koder, batchnumre, andet produktinformation og logoer i en meget høj hastighed”, fortæller Felix Rief, Head of Laser and Extraction, Domino UK.
”Men nogle nye bæredygtige fødevareemballagematerialer – herunder nogle genanvendelige monomaterialer, kan være udfordrende at mærke på med de traditionelle fiber- og Co2-lasere. Derfor udviklede vi U510 Uv-laseren for at tilbyde producenterne en pålidelige lasermærkningsløsning til anvendelse på de nye bæredygtige emballagematerialer”, tilføjer Rief.
U510 mærker tydelige og holdbare koder
U510 mærker direkte på hvidt og farvet plast og film, der består af ét enkelt materiale (monomateriale) uden behov for yderligere tilsætningsstoffer eller laserspecifikke felter på underlaget. Mærkningen er et resultat af en fotokemisk reaktion på toppen af plasten, hvilket skaber et glat, permanent print uden risiko for at skade produktemballagen. I tråd med alle Domino-lasere er U510 skabt til at levere tekst, grafik og 2D-koder med høj kontrast ved meget høje hastigheder for at opfylde kravene på produktionslinjerne. UV-laserens alt-i-ét laserhoved og kontrolenhed er Ip55-klassificeret og derfor fuldstændig beskyttet mod støv og vand. Systemet er derfor ideelt til støvede, fugtige eller endda klæbrige føde- og drikkevareproduktionslinjer.
”Den kommende europæiske lovgivning får mange fødevareproducenter til at revurdere deres produktemballage, hvilket ofte nødvendiggør en ændring af mærkningsløsningen. Vi blev kontaktet af en af verdens førende fødevareproducenter, der ønskede at afprøve vores Co2-laser på et meget vigtigt område, på deres produktionslinje.” fortæller Dennis Gesellgen, Global Sector Manager, Domino.
”Den første test var en stor succes. Grundet U510s kompakte design kunne vi meget nemt erstatte den konkurrerende laser med U510-laseren. Og kunden var meget tilfreds med dens performance og især dens IP-klassificerede evne til at afvise støv og vand. Kunden pointerede, at U510 havde klaret sig bedre end konkurrenternes lasere i alle testene. Desuden leverede U510 en markant forbedret kodekvalitet og nul laserrelateret nedetid i hele testforsøgets varighed.”
Nem integration
U510 er designet til nem integration. Med dets et alt-i-ét printhoved og kontrolenhed kan den integreres problemfrit på eksisterende produktionslinjer. Og det justerbare laserhoved kan nemt og fleksibelt monteres i vandret eller lodret position. Derudover leveres U510-laseren med Dominos udvidede service- og supportplan for Domino Cloud-forbindelse til fjerndiagnostik og overvågning for at optimere ydeevne og oppetid.
”Vi ved, at nye og kommende regler, der nødvendiggør brugen af genanvendeligt plast, vil bekymre mange af vores kunder nu og i fremtiden. Vi er derfor meget glade for at kunne tilbyde en pålidelig UV-lasermærkningsløsning til anvendelse på de nye emballagematerialer.” siger Dr. Stefan Stadler, Team Lead, Domino Laser Academy.
”Udviklingen inden for nye bæredygtige emballageløsninger vil fortsætte i mange år, og I Domino ønsker vi altid at være på forkant med udviklingen, så vi kan blive ved med at opfylde producenternes behov.”, tilføjer Stadler.
I Domino Systems A/S er vores erfarne konsulenter klar til at rådgive jer i, hvordan I som fødevare- eller drikkevareproducent imødekommer kravene til mærkning på genanvendeligt materiale.
Læs mere om U510 her.
Læs originaltekst (Eng.) her