Udskift jeres TTO-løsning med Dominos TIJ-løsning og opnå en mere miljøvenlig produktion
TTO har i længere tid været en etableret standardteknologi til kodning og mærkning af realtids- samt variable data, maskinlæsbare koder og grafik på fleksibelt materiale og etiketter. Men nu er der kommet en alternativ og mere langsigtet løsning til mange applikationer. Denne er til gavn for producenter, der ønsker en mere bæredygtig produktion, at reducere spild og optimere de samlede ejeromkostninger. I dette indlæg kan du læse om nogle af fordelene ved at anvende den seneste generations TIJ-printere, når der skal mærkes på fleksibelt materiale.
Hvordan fungerer TTO-teknologien?
Termotransfer overprint (TTO) er en mærkningsmetode, hvor man anvender varme til at overføre blæk fra et farvebånd til et fleksibelt materiale. Dette er ofte emballage, der anvendes til fødevarer, husholdningsartikler og medicin. Teknikken bag TTO er udviklet specifikt til at mærke på fleksibelt materiale og bruges i vid udstrækning til at printe stregkoder og variable data såsom bedst før / sidste anvendelsesdato samt serienumre. Under processen produceres der tydelige koder i høj opløsning, som ikke forringer emballagens æstetik.
Hvordan fungerer TIJ-teknologien?
Termisk inkjet (TIJ) er en blækbaseret, berøringsfri printteknologi, der anvender varme og overfladespænding til at overføre blækket fra blækpatronen til emballagen eller produktoverfladen. TIJ-teknologien giver – modsat TTO – fleksibiliteten til at printe præcise koder på en lang række forskellige applikationer. Herunder porøse materialer såvel som ikke-porøse materialer såsom plast, film, folier og coatet papir.
Teknologien bag TIJ har udviklet sig markant i forhold til opløsning, hastighed og blækkvalitet, siden den blev introduceret i begyndelsen af 1980’erne. Tidligere TIJ-løsninger var kun i stand til at producere koder på 100×100 dpi med en maksimumhastighed på omkring 30 m/min. I dag er det derimod muligt at printe Grade-A koder (ISO 15415) med en maksimumhastighed på 300 m/min. – alt afhængigt af applikation og produktionsmiljø.
Øgede krav til producenterne
Som et resultat af de øgede krav til sporbarhed, de stigende energiomkostninger og manglende arbejdskraft er fødevareproducenter under enormt pres. Kombineret med et øget fokus på at reducere spild og bæredygtighed – fra regeringen og samfundet – ønsker mange producenter at finde måder hvorpå, de kan optimere produktiviteten og imødekomme disse krav og forventninger. TIJ kan være et langsigtet og omkostningseffektivt alternativ til TTO. Denne teknologi går nemlig ikke på kompromis med kvaliteten, men reducerer både omkostninger og spild sammenlignet med TTO.
Eksempler på applikationer hvor der er anvendt TIJ til print på fleksibelt materiale og folie:
TIJ er ideel til print af 1-, 2- og 4-kodede linjer på fleksibelt materiale og kan også anvendes til print af 3-linjers koder og 2D-koder på nogle applikationer.
Fordelene ved at anvende en TIJ-løsning fra Domino til print på fleksibelt materiale:
1. Reducerer spild
En af de markant største fordele ved TIJ fremfor TTO er reduktionen af spild, når båndbaseret print udskiftes med blækpatroner. På en produktionslinje, hvor der anvendes TTO, produceres der årligt 150 kg. spildbånd og -ruller. Ved at udskifte denne løsning med TIJ – svarende til 4 kg. patroner – er det muligt at opnå en besparelse på op mod 97% mindre spild.
2. Reducerer de samlede omkostninger
Ud fra en beregning kan Domino konkludere, at du som producent potentielt kan spare 50% på de samlede ejeromkostninger ved at anvende TIJ til print af 1- og 2-linjers koder på fleksibelt materiale sammenlignet med TTO. Yderligere frigives der også betydelig lagerplads, når man udskifter bånd med små blækpatroner. Med disse besparelser er det altså muligt at forbedre både driften og produktiviteten.
3. Reducerer manuelle processer
Med en TIJ-løsning opnås der i gennemsnit 25% færre udskiftninger af forbrugsstoffer sammenlignet med en TTO-løsning. Dertil er blækpatroner også markant nemmere og hurtigere at udskifte end farvebånd er. Med Dominos auto-swap undgår man desuden produktionsstop ved blækskift, da det er muligt at printe parallelt fra to separate blækpatroner.
Produktionslinjer, hvor der anvendes TIJ, er nemme at vedligeholde og kan reducere nedetiden. Tiden, der anvendes på udskiftning af forbrugsvarer, er nemlig markant reduceret, og samtidig undgår man revnede bånd, reparationer og udskiftning af TTO-printhoveder. En analyse foretaget af Domino viser desuden, at ved brug af en TIJ kan man muligvis opnå en reduceret indsats på op mod 75%.
Tid til at investere
Dominos TIJ-løsning kan installeres og monteres med samme beslag som anvendes ved eksisterende TTO-løsning, hvilket gør installations- og implementeringstiden minimal. Vi vurderer, at det tager mindre end et år at se afkastet ved første investering samt yderligere fordele ved forbedret driftseffektivitet og produktivitet.
Konklusionen
TTO vil fortsat være den bedste løsning til print af 1D-koder på visse applikationer og dens unikke design vil her overgå fordelene ved den mere universelle TIJ-løsning.
Men taget i betragtning af, hvad den seneste generation af TIJ-printere kan tilbyde, er det måske på tide at begynde at overveje at udskifte TTO-løsningen med en TIJ-løsning.
Kontakt os i dag og find ud af, hvordan du kan spare både tid, penge og spild med Dominos TIJ-løsning.
Læs originaltekst (Eng.) her.